Refusionspolitik
FORTRYDELSESRET (KUN FOR PRIVATE FORBRUGERE)
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Meddelelse: Du skal give os besked senest 14 dage efter modtagelse via info@hockey24.dk — eller brug vores digitale fortrydelsesfunktion "Fortryd aftalen her", som du finder i bunden af hockey24.dk. Når du sender din fortrydelse via funktionen, modtager du automatisk en bekræftelse på e-mail.
Returnering: Du skal sende varen retur senest 14 dage efter din besked til: Hockey24, Nyholms Alle 6A, 2. 002, 2610 Rødovre. Du afholder selv udgifterne til returnering.
Tilbagebetaling: Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget din besked om fortrydelse, forudsat at vi har modtaget varen retur eller dokumentation for returnering.
REKLAMATIONSRET (PRIVATE FORBRUGERE)
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Viser der sig en fejl inden for det første år efter, at du har modtaget varen, går vi ud fra, at fejlen var der allerede ved leveringen – medmindre det ikke passer med varens eller fejlens art. Det kaldes formodningsreglen, og det betyder, at det er os, der skal vise andet. Efter det første år er det dig, der skal kunne vise, at fejlen var der fra starten.
Vigtigt om hockeyudstyr: Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl. Den dækker ikke skader opstået ved normalt brug i kampsituationer, herunder slagmærker på stokken eller slid på bladet fra ru overflader.
Procedure: Kontakt info@hockey24.dk med billeder af fejlen, før varen returneres.
STOKKEGARANTI: NY STOK, HVIS DEN KNÆKKER
Knækker en hockeystok, du har købt hos os, inden for 6 måneder efter at du har modtaget den, får du en ny – uden spørgsmål om, hvordan det skete.
Sådan gør du: Skriv til info@hockey24.dk med dit ordrenummer og et billede af den knækkede stok. Vi sender dig samme model, eller en tilsvarende stok til samme pris, hvis modellen er udsolgt. Forsendelsen betaler vi.
Betingelser: Garantien gælder én gang pr. købt stok og kun for private forbrugere. Den gives af Axon Trade ApS, Njalsgade 21F, 2., 2300 København S.
Garantien kommer oven i din reklamationsret efter købeloven og begrænser den ikke. Har stokken en fejl, kan du altid reklamere i stedet – også efter de 6 måneder.
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
(Udfyldes kun hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
- Til: Axon Trade ApS, Njalsgade 21F, 2., 2300 København S, Danmark, info@hockey24.dk
- Jeg ønsker at fortryde min købsaftale om følgende varer: [VARER]
- Bestilt den: [DATO] / Modtaget den: [DATO]
- Navn og adresse: [NAVN/ADRESSE]